Filmvisning på 'Etniske Smerter' og samtale med Journalisten bag 'Den Døde Pige i Lægehuset'
Filminstruktør Nivetha Balasubramaniam inviterer til en eksklusiv visning af kortfilmen 'Etniske Smerter', efterfulgt af en Q&A modereret af journalist Søren Mejer Jensen, kendt for podcastserien 'Den døde pige i lægehuset' fra Radio4.
Filmen følger en ung pige, der tvinges til at påtage sig rollen som tolk for sin mor i mødet med et sundhedssystem, der er præget af livsfarlige fordomme. Filmen undersøger de svære valg og konsekvenser, der opstår, når et barn må være den voksne i en dybt alvorlig situation.
Instruktøren, Nivetha Balasubramaniam, har hentet inspiration fra den rystende virkelighed, som 'Den døde pige i lægehuset' afdækker. Podcasten undersøger, hvordan en 8-årig pige kunne dø i armene på sin far, mens de sad på gulvet hos deres praktiserende læge.
Kom med til en aften, hvor kunst og virkelighed mødes i en stærk fortælling om systematisk bias, kulturel identitet og de menneskelige konsekvenser af svigt i sundhedsvæsenet.
Vi glæder os til at se dig til en tankevækkende og vigtig filmoplevelse!
Tidsplan:
16:30 - 16:45 - Præsentation / velkomst
16:45 - 17:00 - Visning af filmen
17:00 - 17.30 - Samtale mellem journalist Søren Mejer Jensen og filminstruktør Nivetha Balasubramaniam
17:30 - 18:15 - Publikums spørgsmål til sidst
18:15 - 18:30 - Gratis gløgg i cafén
Arrangementet er gjort muligt med støtte fra Vesterbro Lokaludvalg.

 

ETNISKE SMERTER er instrueret af Nivetha Balasubramaniam, skrevet af Andrias Høgenni & Nivetha Balasubramaniam, udvikling Diêm Camille og produceret af Emma Lind & Katrine Dolmer.